Skolesport etableres i samarbejde med kommunerne og dertilhørende relevante forvaltninger. Kommunerne udvælger efterfølgende skoler, hvor der skal etableres Skolesport i et kommunalt netværk med en kommunal tovholder.
Det kommunale netværk skaber desuden kontakt til relevante idrætsforeninger, der er placeret i skolernes nærområder.
Skolesport bliver dermed et samarbejde mellem kommune, skole og lokale idrætsforeninger. Samarbejdet skal være finansieret og forankret på kommunalt plan i kraft af den kommunale tovholder, som refererer til projektejerne.

Skolesport drives i praksis af idrætslærere og/eller SFO-personale – ildsjæle - på den enkelte skole med hjælp fra uddannede junioridrætslærere fra de ældste klasser. Ildsjælen skal være en af eleverne kendt og vellidt person for at sikre yderligere tryghed for alle børn.
Kommunerne etablerer på lokalt plan en uddannelse for junioridrætsledere. Minimum en gang årligt startes kurser. Forinden har kommunen uddannet lærere, der kan forestå uddannelsen af junioridrætslederne. Uddannelsen af lærerne udbydes af projektejerne. Selve uddannelsen af junioridrætsledere lokalt sættes i gang med en ’kick off-dag’ for alle kommende junioridrætsledere.

Der tilbydes aktiviteter i Skolesport 1-2 gange om ugen, og disse koordineres af ildsjælen/ ildsjælene i samarbejde med de uddannede junioridrætsledere på skolen. Aktivitetstilbuddene kan suppleres med eksperter/instruktører fra de lokale idrætsforeninger inden for forskellige idrætsgrene.

Alle skoler, der etablerer Skolesport, skal motiveres til at arbejde med medbestemmelse og foreningskultur og implementere disse begreber i den lokale skolesportsmodel. I den forbindelse kan der på skolerne dannes Skolesportsråd/minibestyrelser, hvor ildsjæle, junioridrætsledere, ressourcestærke børn og evt. forældre eller andre interessenter er repræsenteret og i fællesskab planlægger aktiviteterne.
Et skolesportsråd kan introducere eleverne for de foreningsdannende – og foreningsstyrende processer, og dermed ruste dem og forhåbentlig inspirere dem til foreningslivet i forhold til at dyrke og støtte op omkring den frivillige idræt på længere sigt. Et skolesportsråd kan lære børnene om medbestemmelse og demokrati i et fælleskab ved at involvere dem i planlægning af aktiviteter for Skolesport på netop deres skole.

Med udgangspunkt i konstruktionen omkring et skolesportsråd kan der i løbet af projektperioden arbejdes videre mod en ’skolesportsforening’, som i bedste fald på sigt kan indgå som godkendt forening og dermed opnå kommunal støtte ifølge Folkeoplysningsloven på lige fod med andre idrætsforeninger i kommunen. En kommunal politisk og økonomisk forankring kan medvirke til at sikre, at det enkelte skolesportstilbud kan fortsætte efter endt projektperiode. I en egentlig forening kan man desuden arbejde mod at udvikle konstruktionen med et skolesportsråd til en demokratisk valgt minibestyrelse for at videreudvikle deltagernes kendskab til de demokratiske processer.
Projektejerne udvikler og tilbyder materiale, som kan inspirere og vejlede i processen omkring foreningsdannelse og muligheder for fastforankring.

For kommunerne kan Skolesport bidrage til kommunens sundhedsforebyggende indsats og blive en del af den definerede sundhedspolitik i kommunen. Skolesport indeholder en lang række sundhedsforebyggende elementer og giver mulighed for at ’præge’ børnene omkring motion, kost og fælles ansvar.

Læs mere om kommunens rolle HER