Initiativpuljens formål
Skolesports Initiativpulje har det overordnede formål at støtte initiativer, som kommer børn i Skolesport til gode.
Hvem kan søge?
Initiativpuljen kan søges af ildsjæle, tovholdere eller kommuner. Ansøgere skal repræsentere en kommune, som har et samarbejde med Skolesport, dvs. har underskrevet kontrakt med Skolesport.
Hvad kan der søges til?
Der kan søges til særlige initiativer, der har til formål at gøre noget ekstra for børnene eller Junioridrætslederne, der deltager i Skolesport i den pågældende kommune/skole.
Hvad kan der ikke søges til?
Der kan ikke søges til følgende:
- Aflønning af ildsjæle eller andet personale ifbm Skolesport
- Efter- og videreuddannelse af ildsjæle eller andet personale ifbm. Skolesport
- Uddannelse af Junioridrætsledere
- Aktiviteter for børn i kommunen/på skolen, som ikke går til Skolesport
Puljens størrelse
Der uddeles årligt kr. 10.000 fra Skolesports Initiativpulje i årene 2009, 2010 og 2011. Puljen uddeles som støtte. Puljen uddeles i én eller flere portioner og kan dermed støtte flere initiativer.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er d. 1. november i de tre ovennævnte år.
Sådan søger du
Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af initiativet, tidspunkt for afholdelse eller tidsplan for forløbet, beskrivelse af målgruppe og budgetoverslag.
Oplys desuden kontaktperson med telefon og mailadresse.
Der skal ikke anvendes ansøgningsskema.
Ansøgningen sendes til: skolesport@skoleidraet.dk
Yderligere krav
Ansøger(e) forpligtiger sig til at informere Skolesport om afvikling af initiativet, hvortil der er søgt - med henblik på videreformidling på skolesport.com (reportage, billeder o.l.).
Svar på ansøgning og udbetaling
Alle ansøgere modtager svar på ansøgning senest 1. december i ansøgningsåret.
Pengene udbetales snarest herefter.