Forside   Print    
 

c/o Dansk Skoleidræt
Lindholm Havnevej 31
5800 Nyborg
Tlf. 6531 4646
skolesport@skoleidraet.dk

Dansk Fægte-forbund

Fægtning- En moderne sport med lange traditioner:
Moderne sportsfægtning har sine rødder i gamle dages krigskunst,
men er i dag en moderne sport med moderne sikkerhedsudstyr
og computerregistrering af points, som på topniveau kræver de bedste
fysiske og psykiske præstationer. Dansk Fægte-Forbund er over 100 år, men 2/3 af medlemmerne er under 25 år. 

Fægtning for børn:
Børnerækkerne er opdelt i mange alderskategorier og fordelt på de 3 olympiske fægtediscipliner (våben), fleuret, kårde og sabel. Barnet kan hurtigt udvikle sig i sin aldersklasse og forholdsvist let vinde medaljer. I de fleste klubber kan begyndere låne udstyr af klubben til en start, så man ikke fra start skal investere i fægteudstyr. Fægtning er en individuel kampsport, hvilket måske særligt tiltaler børn, som ikke føler sig tiltrukket af holdidræt, men tiltrækkes af spændingen ved kampen mand mod mand, den personlige udvikling, mestring og ansvar, samt glæden ved individuel fysisk udfoldelse og oplevelse. Fægtningen udvikler barnets koncentration, reaktionsevne, balance, koordination, hurtighed. Gennem holdtræningen og klublivet udfoldes de sociale relationer.

Fægtning i skolen:
Der gives sjældent skoleelever mulighed for at stifte bekendtskab med individuel kampsport i idrætsundervisningen i skolen. Da fægtning er en ret ufarlig kampsportsgren, som kan afprøves fuldt ud som et led i idrætsundervisningen, giver fægtesporten muligheder for at eleverne stifter bekendtskab med basale elementer i kampsport og kan bidrage til at eleverne opnår alsidige idrætslige oplevelser, erfaringer og refleksioner.  DFF hører gerne fra skoler, der vil tilbyde fægtning i idrætstimerne. Læs mere om andre muligheder nedenfor:

Vestdanmark – skolebesøg og skolesamarbejder:
I skoleåret 2009-2010 har DFF gennemført et Efterskoleprojekt for unge, hvor DFF’s Udviklingskonsulent Vest besøgte efterskoler i Vestdanmark. Det vil fortsat være muligt for skoler at modtage sådanne besøg i kommende skoleår. Læs mere på http://www.faegtning.dk/sider/side_157.aspx. Kontakt konsulenten for nærmere.
Klubberne i Vestdanmark ligger ganske spredt, men lokale skoler kan aftale skolebesøg med lokale klubber eller egentlige undervisningsforløb og samarbejdsaftaler. DFF hjælper gerne et samarbejde mellem den lokale klub og skolen i gang.

Østdanmark – skolebesøg og skolesamarbejder:
I Københavnsområdet tilbyder flere klubber skoleklasser besøg i klubben. Også på det øvrige Sjælland kan sådanne besøg aftales med lokale klubber. Udviklingskonsulent Øst kan sætte skolen i kontakt med klubberne. I
Østdanmark har DFF i samarbejde med lokale klubber og skoler i nærmiljøet kørt fægteforløb som en del af idrætsundervisningen i 2008-2010. DFF hjælper gerne skoler og lokale klubber i gang med sådanne forløb. Kontakt konsulenten for nærmere.

Ludo Escrime – Legepakke til indskoling og SFO:
DFF har en legepakke med plastvåben, som kan anvendes uden større sikkerhedsforanstaltning og instruktion. Udstyret, som er rettet mod indskoling og SFO, kan udlånes til skoler – dog helst i samarbejde med en lokal klub. Se mere på http://www.faegtning.dk/sider/side_145.aspx.

Søger I flere oplysninger om DFF eller fægtesporten, kan I kontakte os her:

Udviklingskonsulent Øst
Martin Wiuff
Konsulent-oest@faegtning.dk
50536314
www.faegtning.dk

 
Modtag et nyhedsbrev
E-mail:  
      
 
Samarbejdspartnere