Hanne Nielsen fra Lem Skole i Skive Kommune fik overrakt prisen i 2010. Hanne Nielsen begyndte som Skolesports-ildsjæl allerede i 2003 i den daværende Spøttrup Kommune.
Hanne Nielsen modtog prisen fordi:
- Hun udfører et stort arbejde i rekrutteringen af deltagere i Skolesport, hvor hun blandt andet samarbejder med forældre og skolens øvrige personale.
- Hun har stor stabilitet på Skolesportsholdet og har endda måtte oprette endnu et hold.
- Hun løfter en stor opgave i uddannelsen af junioridrætsledere og er samtidig en stor faglig støtte for junioridrætsledernes virke i Skolesport.
- Har et positivt samarbejde med lokale idrætsforeninger
Samlet set formår Hanne Nielsen at udmønte Skolesportskonceptet og -tanken på fornemmeste vis.
Fra Skive Kommunes tovholder, Thomas Andersen, lød det blandt andet:
Det er kendetegnende for Hannes arbejde, at hun har skolesportsgenet i blodet. Hun formår at tænke den store sammenhæng omkring Skolesportsforløbet.
Hanne har ligeledes brugt mange interessetimer, som hun aldrig har fået penge for – kendetegnende for hende er, at hun bare ikke kan lade være.